Vil du udforske din kreativitet på en ny måde?
Her handler det ikke om tekniske færdigheder eller et “pænt resultat” – men om at finde dit eget personlige udtryk.
Jeg guider dig gennem øvelser i forskellige medier som akvarel, collage og tegning, og du arbejder med et tema, du selv vælger. Undervejs får du feedback og inspiration, så du kan opdage nye sider af dit visuelle og kreative sprog.
Dato: Lørdag den 29. november 2025
Tid: Kl. 10.00 – 15.00
Sted: Prinsesse Charlottes Gade 26A, København
Intropris: 950 kr.
(Materialer, te og kaffe er inkluderet)
Tilmeld dig her: Et anderledes kursus
Små hold – stor frihed – fokus på processen frem for perfektionen.
Ønsker du at arbejde følelsesmæssigt og kreativt på samme tid – eller blive klogere på det, der rører sig i dig, men endnu ikke har fået form?
Jeg tilbyder ikke et traditionelt kursus, men et kreativt forløb, hvor vi arbejder med forskellige medier. Det kan være akvarel, collage, blyantstegning – eller andre former for udtryk. Fokus er ikke på tekniske færdigheder, men på selve udtrykket. Målet er, at hver deltager finder sit eget visuelle sprog – eventuelt kombineret med ord.
Forløbet foregår sådan, at jeg starter med en introduktion til øvelsen eller øvelserne. Derefter arbejder hver deltager med et tema, de selv vælger – et tema, som kan udfoldes og omsættes til et personligt kreativt udtryk.
Min hensigt er at skabe en ramme af kreativ frihed, hvor det, der kommer til udtryk, ikke er bundet til tekniske kundskaber, men til det, du selv bringer med. Jeg bidrager med vejledning og tilskyndelse, så du kan komme tættere på dit eget udtryk. Fokus ligger på det, der opstår undervejs, frem for på noget forudbestemt.
Det her er altså ikke et traditionelt kursus. Det er et tilbud til dig, der ønsker at arbejde kreativt på en anden måde. Jeg introducerer forskellige medier, som du kan bruge i din egen fortælling, og undervejs får du mulighed for at præsentere det, du er nået frem til.
Jeg tror på, at hver deltager allerede har en indre forståelse af, hvad en given udfordring kræver – og at det kreative arbejde kan være med til at frisætte noget, eller måske hjælpe til at slippe fri af omstændigheder, der blokerer for en større væren i livet.
Mit ønske er, at du tager noget med dig herfra – noget du kan arbejde videre med. Ikke kun i det kreative udtryk, men også i en personlig tilgang til selvregulering og en større forståelse af de mekanismer, der bevæger sig i dig.
Det får du med:
• Mulighed for at arbejde i forskellige medier og udvikle dit eget udtryk i processen.
• Et fællesskab med andre, som også arbejder med det, der rører sig i dem.
• Erfaring med at udtrykke dig uden fokus på “det pæne resultat” – her er udtryk vigtigere end færdighed.
• Løbende feedback og åbne spørgsmål, der hjælper dig med at fordybe dig i det, der opstår.
Forløbet udbydes i første omgang til en favorabel pris og med små hold på maks. 5–6 deltagere. Senere kan det udvides til større hold, afhængig af hvordan det fungerer.
Velkommen til – og til at blive klogere på alt det kreative, der kan opstå i den impulsive og spontane proces.
Tilmeld dig her: Et anderledes kursus
Ved afmelding mindre end 3 uger før: Kursusgebyret refunderes ikke, men du modtager et tilgodebevis på 75% af beløbet, som kan bruges på et hvilket som helst andet kursus inden for 12 måneder.