Min historie begynder i 2013, da jeg besluttede mig for at tage til Charlottenlund Fort for at male. Jeg havde længe gået rundt og følt mig utilfreds med mit liv. Det var sidst i maj, og jeg satte mig ned med mine akvarelfarver for at male vandet, stranden og træerne. Det føltes som om, at dette øjeblik var et vendepunkt, selvom jeg ikke erkendte det på det tidspunkt.

Jeg følte tomhed og tristhed, da jeg tog til Charlottenlund Fort. Jeg sad på en forhøjning og betragtede vandet, stranden og Charlottenlund Badeanstalt.

Mit liv var præget af en følelse af nulpunkt, hvor tristhed og tungsind fyldte mig. Min selvopfattelse havde en stor indflydelse på mit liv. Jeg havde oplevet mange mislykkede forsøg på job gennem årene, og det at være i forskellige løntilskudsjob og som handicaphjælper var opslidende. Jeg følte gradvist, hvordan jeg blev mere og mere tyndslidt.

Min kærlighedsliv var heller ikke uden udfordringer. Gennem årene var jeg i et usundt parforhold med min daværende kæreste, hvilket jeg allerede havde en fornemmelse af fra starten.

Da jeg genoptog akvarelmaleriet, opdagede jeg en forandring. Det hjalp mig med at skifte fokus og "glemme" mine bekymringer. Maleriet blev en form for selvterapi, og den kreative proces hjalp mig med at skabe et nyt fokus.

Gradvist begyndte jeg at genopbygge mit selvværd som akvarelunderviser. Det blev også en frigørelsesproces fra mine tidligere mønstre og min negative selvopfattelse. At male hver dag flyttede mit fokus fra mindre konstruktive tanker.

Min historie handler om at finde vej gennem modgang og at bruge kreativiteten som et redskab til at transformere min tilværelse. Maleriet blev ikke kun en hobby, men også en måde at finde indre ro og genopbygge mig selv på.